Disse stempler er printet i resin, og er lavet i samme skrifttype som bogstavstempler 5/6.
Dette er ord/tekster jeg ofte ser brugt, eller får en del forespørgsler på - der kommer løbende flere til. Du er velkommen til at ønske et ord, jeg kan dog ikke love om det bliver lavet, eller hvornår. Ønsker du noget specifikt med det samme, kan du i stedet få specialfremstillet din egen tekst.
Læg mærke til om der er brugt store eller små bogstaver, eller en kombination. Vælger du varianten 'MOR', er det skrevet som det ses, altså med store bogstaver. Står der 'Mor' er der kun stort forbogstav, osv.
Størrelsen er højden på 'A' - dvs. at det er 'A' der er 13mm i højden, andre bogstaver er højere eller lavere, alt efter bogstavet. De er lavet så de kan bruges i kombination med bogstavstempler af samme skrifttype og størrelse, så du f.eks. kan købe 'MOR' og med bogstavstemplerne kan du tilføje et S og dermed skrive 'MORS'.