Alle håndbygningsforme er lavet uden bund - det er der flere årsager til, bl.a.:
- I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med en bund (dette gælder de fleste forme der bruger Ø100 bund eller mindre).
- En bund kan gøre det sværere at tage formen ud, når man er færdig med at bygge.
- Hvis man trækker en nylonstrømpe stramt over formen, vil den både modvirke at leret hænger fast til formen, men den vil også fungere som bund.
- Forme med bund vil betyde højere salgspris, da der både skal mere materiale og tid til at printe bund - men håndtaget ville også skulle sættes fast på bunden af formen, da det ikke er muligt at printe i luften.
I nogle tilfælde kan fordelene ved en bund, dog opveje for ulemperne - det er især når der bygges omkring de større forme, der bruger større bund end Ø100-120mm. Her kan man nemlig opleve problemer med at bunden vil synke ned mod midten. Det kan man arbejde sig ud af, ved at ændre lidt på sin proces - men nogle gange kan det alligevel være rart med en bund.
Jeg har derfor valgt at lave bunde som tilkøb - på denne måde er det op til dig, om du ønsker en bund, og til hvilke forme.
Vigtigt at vide
- Bundene sidder løst i formen - kun i få forme vil den gå stramt i. (Dette afhænger af formens form).
- Tilføjelse af en bund giver en ekstra højde på 2mm.
- Der SKAL bruges nylonstrømpe, da denne holder bunden fast til formen. Dvs. du sætter bunden i formen, og trækker en nylonstrømpe omkring både form og bund, og binder den så den er strukket godt ud.
- På næsten alle forme, er bunden lavet så den følger formens kurve. Men på få af formene, er kurven for stejl, og bunden er derfor tilpasset kurven så godt det er muligt. Dette er dog ikke noget der ses på det færdige emne, da bunden er så tynd som den er.
- Når du bruger en bund, kan du risikere at det bliver sværere at få formen ud af leret, da leret vil danne vakuum både langs siderne og på bunden. Hvis dette er et problem du oplever, vil jeg anbefale at du let drysser majsstivelse på nylonstrømpen på bunden, så der er et ekstra "slipmiddel" mellem form og ler.
På billederne vises en form med bund tilføjet. Form medfølger ikke, og skal købes separat.