Hankeforme fra Lola Keramik er fremstillet af bioplastik (PLA). Udstikkerne designes og 3D printes i eget værksted.
Disse forme bruges til at forme en hank, i en bestemt form. Formene er 25mm brede, og kan derfor bruges til hanke der er op til 25mm brede.
Formene fåes i 3 størrelser (bredde x højde-kontaktpunkter / højde)
- Small: 30x34,6/40mm (passer til ca 1.5 fingre, eller en børnehånd)
- Medium: 40x40/50mm
- Large: 50x45/60
Ovenstående mål er udvendige mål på formen (hvilket bliver indvendige mål på din hank), og læses således:
- bredde: første mål er bredden på hanken, dvs. hvis du måler fra den flade side (eller fra dit emne) og ud til bredeste sted på hanken.
- højde-kontaktpunkter: andet mål er afstanden mellem de to ydersider af kontaktpunkterne, altså fra nederste til øverste mål på de to punkter der fastgøres på emnet.
- højde: tredje mål er målet for hvor hanken er størst i højden.
Vær opmærksom på at du skal tillægge tykkelsen på din hank gange 2, for at finde målene på den færdige hank. Dvs. hvis din hank er 5mm tyk, og du vælger en str. medium hankeform, vil din hank måle 50mm (40+5+5) fra bunden af nederste kontaktpunkt til toppen af øverste kontaktpunkt. Dit emne skal derfor være mindst 50mm højt, da hankens kontaktpunkter ellers vil stikke udover emnet.
Form din hank omkring formen, og skær enderne til, så de er plan med den flade bund af formen. Så kan hanken stå op indtil du skal bruge den. Alternativt kan du forme hanken omkring formen, og ligge formen på siden - så kan du vente med at skære enderne helt til, indtil du skal montere hanken.
Lad hanken ligge på formen til den selv kan holde sin form, så er den klar til at blive påsat en kop eller lignende, uden at miste sin form.