Signaturstempler fra Lola Keramik er fremstillet af UV resin og bruges til at lave aftryk i ler. Stemplerne designes og 3D printes i eget værksted.
VIGTIGT INDEN KØB - KLIK HER og læs vigtig info samt råd til brug af signaturstempler. Teksten findes i bunden af siden.
OBS! Stemplerne tåler IKKE slag eller at blive tabt på gulvet. Da signaturerne ofte er tynde og små, er de skrøbelige og kan gå i stykker ved slag eller ved at blive tabt.
Stemplerne leveres i en smuk æske med et guld tryk af Lola Keramiks logo. Ved bestilling af flere stempler, leveres de samlet i én æske - er stemplerne ikke til samme person, og ønskes der en æske pr. stempel, skal dette noteres i kommentarfeltet ved bestilling.
Stempel med håndskreven signatur
- Din egen håndskrevne signatur, som digitaliseres. Jeg skal bruge et billede af din signatur, fotograferet lige oppe fra, eller scannet ind.
- Obs! Kun tekst, og evt. et meget simpelt symbol som f.eks. et hjerte.
- Designs med ring omkring kræver i næsten alle tilfælde at du har et hårdt underlag at stemple ned mod - ved drejede emner skal du derfor sætte noget fladt og hårdt ind i emnet op mod bunden.
- Er du i tvivl om din håndskrevne signatur er brugbar, så send mig et billede på mail inden bestilling.
Send mig en mail hvis du er i tvivl om dette er den rigtige variant for dig.
Kontakt mig med dine ønsker inden bestilling, eller besvar ordrebekræftelses mail umiddelbart efter bestilling. Ordren påbegyndes først når jeg har modtaget logo-fil, eller anden nødvendig info.
Hvis du ønsker at få dit logo/signatur tilsendt som digital fil, så du kan bruge det i anden markedsføring o.l., skal du blot selv efterspørge det, når du modtager billedet med test trykket.
STØRRELSE
Priserne er for signaturer på op til 30mm. Nogle signaturer kan laves meget småt; er der f.eks. kun tale om initialer, kan de alt efter tykkelsen på bogstaverne, printes helt ned til kun et par millimeter i højden. Men er der mange små detaljer på din signatur eller dit logo, eller har du valgt en meget tynd skrifttype, er der en grænse for hvor småt der kan printes. Vi finder sammen den bedste størrelse til dit stempel, og du er velkommen til at kontakte mig før bestilling, hvis du har spørgsmål.
Ønsker du et større stempel end 30mm, kan du kontakte mig for pris.
BESTILLING
Hvis du ikke allerede har kontaktet mig før bestilling, skal du efter bestilling sende mig en mail. Her skal du - alt efter hvilken variant du har valgt - sende mig enten dit logo, billede af håndskreven signatur eller info omkring dine ønsker. Du skal også oplyse din ønskede størrelse på stemplet.
Hvis du er i tvivl om hvilken variant du skal vælge, så send mig en mail på hej@lolakeramik.dk. Jeg giver hellere end gerne uforpligtende rådgivning, til valg af det rette stempel.
PRODUKTIONSTID
Produktionen af signaturstempler skal igennem flere processer, som tager mellem 2 til 3 dage fra start til færdigt stempel. Herefter laves et prøve aftryk - hvis aftrykket viser sig ikke at fungere, skal der laves tilrettelser i filen og et nyt stempel skal printes og efterbehandles inden et nyt prøve aftryk kan laves. Produktionstiden er derfor længere på signaturstempler, end på resten af produkterne i shoppen. Stemplerne afsendes indenfor 14 dage efter bestilling - men du er velkommen til at sende en mail og høre ind til den aktuelle leveringstid, inden bestilling.
LEVERINGSTID
Vær opmærksom på at leveringstiden på signaturstempler er længere end på de andre produkter på shoppen. Signaturstempler printes 1-2 gange om ugen, haster. Der går op til 14 dage før afsendelse - såfremt du leverer din fil, billede eller ønsker til design, kort efter bestilling.
Bestiller du andre produkter i samme bestilling, afsendes disse først når hele ordren er klar.
Da der laves et prøve aftryk med stemplet, for at sikre at aftrykket fungerer i leret, må det forventes at stemplet leveres med en antydning af ler.
Stemplerne tåler ikke at blive tabt på hårdt gulv, lander de forkert kan du være uheldig at signaturen beskadiges.