Velkommen til den allerførste udgave af Lolas Udstikkerklub.
Hver måned lanceres et nyt tema med eksklusive produkter, som først bliver tilgængelige i webshoppen efter boksene er sendt ud. Som deltager i Udstikkerklubben får du derfor adgang til nye designs før alle andre.
Juli udgaven har temaet Sommerminder og er inspireret af den danske sommer, de lyse dage og de små øjeblikke, vi gerne vil gemme lidt længere.
Indholdet i boksen er en overraskelse og afsløres først, når boksene er sendt afsted. Du får dog en nøje sammensat samling af eksklusive produkter, udviklet specielt til månedens tema.
Juli boksen indeholder:
- 14 udstikkere fordelt på 9 designs
- Flere af designene leveres som spejlvendte sæt, velegnet til blandt andet øreringe og andre smykkeprojekter
- 1 mini silkscreen stencil (A7) 🐉 Klub Special
Samlet værdi: minimum 500 kr.
Ingen abonnement eller binding
Lolas Udstikkerklub er ikke et abonnement. Du bestiller selv hver enkelt udgave, hvis temaet tiltaler dig.
Der er ingen automatisk fornyelse, ingen binding og ingen krav om at købe kommende udgaver. Du vælger ganske enkelt fra måned til måned, om du vil være med.
Praktisk information
- Bestil senest 25. juni
- Produceres efter bestilling
- Afsendes i løbet af første uge i juli
- Beløbet reserveres på dit kort ved bestilling
- Pengene hæves først ved afsendelse
- Værdi minimum 500 kr.
Efter fristen er det ikke længere muligt at bestille denne boks. Udstikkerne kommer først på shoppen enkeltvis, efter alle bokse er afsendt.
🐉 Klub Special betyder, at produktet kun findes i denne udgave af Lolas Udstikkerklub og ikke efterfølgende kommer til salg i webshoppen.
Keramik boksen eller Polymer boksen?
Lolas Udstikkerklub findes både som Keramik boksen og Polymer boksen.
Begge bokse følger det samme overordnede tema, men udstikkerne er udviklet specifikt til hver sin type ler. Derfor vil motiverne ofte være de samme eller lignende, mens størrelse, detaljer og konstruktion er tilpasset den type ler, de er designet til.
Selvom mange af udstikkerne kan bruges på tværs af forskellige typer ler, anbefales det altid at vælge den boks, der er udviklet til den type ler, du arbejder med.
🩷 Keramik boksen
Keramikudstikkerne er udviklet og testet til keramikler samt selvhærdende og lufttørrende ler.
Specifikationer
- Udstikkerdybde: 10 mm
- Skærekant: 0,8 mm
- Prægning starter 3 mm fra skærekanten
- Anbefalet lertykkelse ved prægning: minimum 3,5 mm
Keramikudstikkerne er designet med fokus på holdbarhed og funktion i tykkere ler. Derfor har de generelt lidt kraftigere detaljer og tykkere elementer end polymerudstikkerne.
Keramikudstikkere kan også bruges til polymer ler, men den tykkere skærekant giver ikke helt så skarpe kanter som polymerudstikkerne. Udstikkere med prægning kræver desuden tykkere ler for at give et tydeligt aftryk.
🤍 Polymer boksen
Polymerudstikkerne er udviklet og testet til polymer ler.
Specifikationer
- Udstikkerdybde: 7 mm
- Skærekant: 0,4 mm
- Prægning starter 1,7 mm fra skærekanten
- Anbefalet lertykkelse ved prægning: ca. 2-2,5 mm
Den tynde skærekant giver meget rene snit og gør det muligt at arbejde med finere detaljer og smallere områder.
Polymerudstikkerne kan indeholde små detaljer og tynde områder, som ikke nødvendigvis fungerer optimalt i keramikler eller lufttørrende ler.
Polymerudstikkere med prægning fungerer bedst i relativt tyndt ler. Hvis leret er for tykt, vil prægningen ikke fremstå som tilsigtet.
Kan de bruges til andre typer ler?
I mange tilfælde ja.
Mange designs kan bruges på tværs af forskellige typer ler, men udstikkerne er kun testet til den type ler, de er udviklet til.
Keramikudstikkere fungerer ofte fint til polymer ler, men giver ikke helt samme skarphed i kanten som polymerudstikkerne.
Polymerudstikkere kan i nogle tilfælde bruges til keramikler, men de finere detaljer og den tidligere prægning betyder, at resultatet kan variere afhængigt af lerets type og tykkelse.
Derfor kan det ikke garanteres, at man opnår samme resultat, hvis en udstikker bruges til en anden type ler end den, den er udviklet til.
Hvis du arbejder med selvhærdende eller lufttørrende ler, såsom DAS, anbefales Keramik boksen.
Farvekoder
🩷 Keramikudstikkere og keramikredskaber er lyserøde.
🤍 Polymerudstikkere og polymerredskaber er cremefarvede.