Mini Masterclass i silkscreen stencils til keramik
Er du nysgerrig på silkscreen stencils og på, hvordan du kan bruge dem til at dekorere din egen keramik?
Til Kreative Dage inviterer jeg til en Mini Masterclass på min stand, hvor jeg deler mine erfaringer med silkscreen stencils og viser den metode, jeg selv bruger og anbefaler: direkte påføring med dupsvamp.
Vi starter med et kort oplæg om silkscreen stencils til keramik. Jeg fortæller blandt andet om forskellen på at arbejde med ink og almindelig underglasur, hvorfor jeg foretrækker Amaco Ink, hvilken konsistens underglasur skal have, og hvordan den kan tyknes til brug med silkscreen stencils.
Jeg fortæller også om forskellige måder at arbejde med silkscreen på. Ud over direkte påføring kan motivet først påføres rispapir eller en gelplade og derefter overføres til keramikken.
Jeg har selv afprøvet begge transfermetoder, men har ikke samme praktiske erfaring med dem som med direkte påføring. Derfor fortæller jeg om principperne og om, hvornår de kan være relevante, mens demonstration og personlig vejledning tager udgangspunkt i direkte påføring.
Jeg viser, hvordan jeg bruger ink og en dupsvamp til at påføre et motiv direkte på forglødet keramik og kommer undervejs omkring placering af stencilen, mængden af ink, selve påføringen og rengøring af stencilen bagefter.
Så er det din tur
Efter demonstrationen får du selv mulighed for at prøve teknikken.
Jeg har forskellige silkscreen stencils og forglødede prøvekopper klar, som du kan arbejde med. Prøvekopperne bruges til at øve teknikken på under Mini Masterclassen og følger ikke med hjem.
Du er meget velkommen til at medbringe dit eget forglødede keramik, hvis du hellere vil afprøve teknikken på et af dine egne emner. Det kan du naturligvis tage med hjem igen efter Mini Masterclassen.
Der er kun 6 deltagere på hvert hold, så der er mulighed for personlig vejledning og hjælp undervejs.
Det får du med hjem
Din materialepakke indeholder:
- Stencil A fra “Nu det jul igen” i A6 – værdi 99 kr.
- 3 dupsvampe – værdi 25 kr.
- 1 skumpensel – værdi 10 kr.
- 1 A4+ ark rispapir, forskåret til 4 stk. A6+
- 1 plastikkort til påføring af ink på rispapir
Materialerne pakkes samlet i en lille æske, så du kan tage dem med hjem og arbejde videre med silkscreen på din egen keramik.
Pris inkl. materialepakke: 125 kr.
Tid og sted
Mini Masterclassen afholdes én gang hver messedag:
Fredag den 23. oktober kl. 11.45
Lørdag den 24. oktober kl. 11.45
Søndag den 25. oktober kl. 11.45
Varighed: ca. 45 minutter
Sted: Lola Keramiks stand på Kreative Dage, MESSE C Fredericia
Antal deltagere: maks. 6 personer pr. hold
Pris: 125 kr.
Vælg den dag, du ønsker at deltage, når du booker din plads.
Din ordrebekræftelse er din billet
Når du booker en plads, modtager du en ordrebekræftelse fra Lola Keramik. Ordrebekræftelsen fungerer som din billet til Mini Masterclassen.
Der sendes ikke en fysisk billet eller andre varer med posten. Materialepakken udleveres til dig på standen i forbindelse med Mini Masterclassen.
Husk billet til Kreative Dage
Din booking gælder kun Mini Masterclassen og giver ikke adgang til selve messen.
Du skal derfor også have en gyldig entrébillet til Kreative Dage den pågældende dag. Billet til messen købes separat hos Kreative Dage.
Køb billet til Kreative Dage hos MESSE C
Mini Masterclassen foregår på en åben messestand
Oplæg og demonstration foregår åbent på Lola Keramiks stand, og messens øvrige gæster er velkomne til at kigge og lytte med.
Din booking reserverer én af de seks arbejdspladser, hvor du selv får mulighed for at afprøve teknikken på prøvekeramik eller dit eget medbragte keramik og få personlig vejledning undervejs. Du får desuden materialepakken med hjem efterfølgende.
Betaling og fortrydelsesret
Betalingen trækkes ved booking.
Mini Masterclassen finder sted på en bestemt dato og et bestemt tidspunkt og er derfor ikke omfattet af den almindelige 14-dages fortrydelsesret ved nethandel. Din booking kan derfor ikke fortrydes eller refunderes.
Hvis Mini Masterclassen mod forventning aflyses af Lola Keramik, refunderes det betalte beløb naturligvis.